Ifølge Egencias tal overgår New York London som den mest populære erhvervsdestination

Mest populære byer blandt erhvervsrejsende i 2018
  • For fjerde år i træk viser Egencias data for flyrejser, at New York er verdens mest populære erhvervsdestination, efterfulgt af London, som sidst havde førstepladsen i 2014, mens Paris indtager tredjepladsen.
  • Paris har dermed slået sin status fast som Europas handelscentrum med en stigning på mere end 20% i antallet af flyrejser mellem den 1. januar 2018 og den 1. december 2018.
  • Asien dominerer også listen med fire byer i top 10 og syv i top 20, hvor blandt andet Seoul er tilbage på listen, efter at byen røg ud sidste år.

København, 20. december 2018 – I dag offentliggør erhvervsrejsebureauet Egencia® fra Expedia Group™ resultaterne af en verdensomspændende undersøgelse af flyrejser til de 20 mest besøgte byer blandt erhvervsrejsende.

New York rangerer fortsat over London som den mest populære erhvervsdestination i verden og topper listen for fjerde år i træk. London havde sidst førstepladsen i 2014, inden den amerikanske metropol overtog pladsen det følgende år. New York vil højst sandsynligt beholde sin føring, da Egencias data for flyrejser viser, at antallet af erhvervsrejser til New York var næsten 10% højere end rejser til London i 2018.

Europa repræsenterer to ud af de tre mest populære destinationer, da Paris kommer ind på en tredjeplads og dermed bevarer sin status som en af regionens vigtigste handelsbyer. Egencias data viser, at antallet af flyrejser til den franske hovedstad steg med 20% fra 2016 til 2018. London på andenpladsen og Paris på tredjepladsen er de eneste to europæiske byer blandt de 20 mest populære erhvervsdestinationer i 2018.

Kinas førende handelscentrum Shanghai indtager fjerdepladsen på listen. Asien dominerer i det hele taget top 20 med Singapore, Hongkong og Tokyo på henholdsvis sjette-, ottende- og niendepladsen, efterfulgt af Beijing på 15. pladsen, Mumbai på 17. pladsen og Seoul på 20. pladsen.

Mellemøsten, Sydamerika og Nordafrika er også repræsenteret i form af Dubai på 11. pladsen, São Paulo på 18. pladsen og Casablanca på 19. pladsen.

I Nordamerika klarede canadiske byer sig godt – her ligger Toronto på en femteplads og udkonkurrerer dermed mange amerikanske storbyer som for eksempel San Francisco, Chicago, Los Angeles og Boston. Montreal, der er Canadas næstmest folkerige by, indtager plads nr. 14 på verdensplan.

Mellem den 1. januar 2014 og den 1. december 2018 steg det samlede antal af erhvervsrejser med næsten 110% på verdensplan. I den samme periode steg antallet af flyrejser til New York med mere end 120%, til London med næsten 80% og til Paris med næsten 120%. Singapore oplevede imidlertid den største stigning i antallet af flyrejser – rejser til og fra den asiatiske destination steg nemlig med næsten 160% i løbet af perioden på fem år.

“Selvom amerikanske og europæiske byer har indtaget de tre øverste pladser, er det mest interessante dog, hvordan erhvervsrejser virkelig er blevet et globalt fænomen med fem ud af de syv kontinenter repræsenteret i top 20,” udtaler Andrew Dyer, der er Vice President of Global Supply hos Egencia. “Med den fortsatte vækst i erhvervsrejser har det aldrig været vigtigere for virksomheder at have en erhvervsrejseløsning, der tager hensyn til de rejsende og samtidig stiller samlede globale værktøjer til rådighed for de rejseansvarlige, så de kan hjælpe virksomhedens rejsende.”

Egencias data omfatter flyrejser og reservationstendenser fra små, mellemstore og multinationale virksomheder i mere end 60 lande fra den 1. januar 2014 til den 1. december 2018. Den samlede liste over de 20 mest populære erhvervsdestinationer er som følger:

1. New York 11. Dubai
2. London 12. Mexico City
3. Paris 13. Boston
4. Shanghai 14. Montreal
5. Toronto 15. Beijing
6. Singapore 16. Los Angeles
7. San Francisco 17. Mumbai
8. Hong Kong 18. São Paulo
9. Tokyo 19. Casablanca
10. Chicago 20. Seoul

 

Egencia har lavet en række byguides til mange af de ovenstående destinationer, som kan findes her.

Om Egencia

Egencia er et erhvervsrejsebureau under Expedia Group, som ser erhvervsrejseadministration på en helt ny måde for at sikre en vellykket rejseløsning og tilfredse erhvervsrejsende. Egencia tilbyder en personlig oplevelse gennem adgang til verdens mest relevante rejseudvalg. Til de rejseansvarlige tilbyder vi enestående kundeservice og innovative værktøjer for at hjælpe med at opnå besparelser og sikre overholdelse af rejsepolitikken. Egencia samarbejder med både små og store virksomheder i over 60 lande. Kontakt os på egencia.dk, og følg os på Twitter og LinkedIn, og læs om vores næste tiltag på vores blog.

Pressekontakt

Siarah Khan | Senior Communication Manager, Egencia | sikhan@egencia.com | +44 (0) 779 222 5948
Sindre Groven | Prosjektkoordinator, Gambit Hill & Knowlton | sindre.groven@hkstrategies.com | +47 92621385

© 2018 Egencia LLC.  Alle rettigheder forbeholdes.  Egencia og Egencia-logoet er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Expedia, Inc. i USA og/eller andre lande.  Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.