Tre tips til rejsepolitikken, som kan øge tilfredsheden

Optimer jeres rejseløsning

af Virginie Pouget, Head of Global Consulting

Avisen The Wall Street Journal kiggede for nylig nærmere på virksomheder, der afprøver nye metoder til at beslutte, hvem der skal flyve på første klasse, premium- eller økonomiklasse. Bør beslutningen baseres på, hvem der har den højeste stilling, eller hvem der rejser oftest? Vi kender til fordelene ved at tage beslutninger ud fra, hvor ofte medarbejderne rejser fremfor deres stillingsbetegnelse, og The Wall Street Journal-artiklen kommer med gode argumenter for at belønne de rejsende, der altid er på farten, og dermed reducere risikoen for at medarbejderne bliver rejsetrætte eller nedslidte.

Der er selvfølgelig ikke kun ét entydigt svar. Det er op til de rejseansvarlige at beslutte, hvad der er bedst for virksomhedens rejsende og at tage blandt andet virksomhedskultur, rekrutteringsbehov og budget i betragtning. Overvejer I at indføre en rejsepolitik, der er baseret på hyppighed – men ved ikke hvor I skal begynde? Her er tre gode råd til at hjælpe jer med at implementere en vellykket rejseløsning:

1. Lav en liste, og udfør en årlig revision. Lav en liste over rejsende, der altid er på farten, for at reducere potentielle administrative opgaver. Efterfølgende kan I gennemgå listen hvert år for at foretage eventuelle opdateringer.

2. Gør det ikke for kompliceret. Introducer en generel rejsepolitik for personer, der rejser sjældent, den øverste ledelse og VIP’er. Undgå at tilføje flere grupper, medmindre det giver mening for virksomheden.

3. Kommunikér og følg op. Hvis I vælger at give tilladelser til hyppigt rejsende, bør I offentliggøre nogle grundlæggende retningslinjer for medarbejderne. Lav en rapport, som viser, hvor ofte de rejsende reserverer i uoverensstemmelse med rejsepolitikken, samt de økonomiske konsekvenser i forbindelse med dette.

Når I finder en rejsepolitik, der passer til virksomhedens behov, står Egencia klar med alle de nødvendige værktøjer til at øge de rejsendes tilfredshed og overholdelse af rejsepolitikken. Hvis I ønsker flere oplysninger om, hvordan I kan forbedre jeres rejsepolitik, kan I tage et kig på disse ressourcer og kontakte os i dag.