Skip to main content

Tilpas Jeres Erhvervsrejseløsning Til Virksomhedens Mål

Tilpasning af rejseløsninger til virksomhedens mål

5 min
Posted: 15 September 2020
corporate-travel-and-business-goals1.jpg

Af Dan Godsell, Global Sales, Nordamerika

I vore dages hektiske og ekstremt konkurrenceprægede globale økonomi er forandring en nødvendig størrelse for at forblive konkurrencedygtig. Strategiske ændringer inden for særlige områder, herunder erhvervsrejseløsninger, kan igangsætte en dominoeffekt gennem hele virksomheden. Det er ikke nogen let opgave at implementere en omfattende erhvervsrejseløsning, men der findes strategier til at gøre forandringsledelse nemmere, især i denne tidsalder af digital transformation.

Dette er den anden i en række af artikler om indkøb af rejser i en omskiftelig økonomi. I den første skrev jeg om indkøbsmetoder, der har svært ved at følge med i en verden i hastig forandring. I denne artikel vil jeg fokusere på strategisk tilpasning til virksomhedens prioriteter ved at tage et overordnet kig på emnet, et eksempel fra den virkelige verden og nogle konkrete trin, I kan følge for at tilpasse jeres rejseløsning til virksomhedens mål.

Værdien af denne tilpasningsproces ses tydeligt, hvis vi tænker over, hvilke konsekvenser det kan have, når der er uoverensstemmelser. Forretningsmål, som ikke opnås, kan betyde lavere indtjening og/eller aktiekurs. Det er nemt at forstå følgerne, når der måles på poster som forskningsinvestering, der er gået skævt. Mindre håndgribelige eller indirekte områder påvirker også indtjeningen, fastholdelsen af medarbejdere, kundetilfredsheden og meget mere, hvis de ikke er tilpasset virksomhedens mål. Rejseløsninger kan høre under denne kategori.

Rejse- og indkøbsafdelinger kan opbygge troværdighed og indflydelsesmuligheder ved bevidst at sammenkæde rejseløsningen med det overordnede billede. Lad os kigge nærmere på et eksempel, der viser, hvordan tilpasningsarbejdet kan hjælpe den rejseansvarlige, virksomheden som helhed og de rejsende.

Ofte vil der på ledelsens strategimøder blive givet en vis prioritet til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Vi har hørt om kampen om de talentfulde medarbejdere i årevis, og presset for at finde og fastholde de bedste folk har aldrig været større. For at sætte det i perspektiv var arbejdsløshedsprocenten i USA i august 2019 på 3,7% ifølge det amerikanske Bureau of Labor Statistics.[1] Det er historisk lavt – og endda endnu lavere end hvad nogle økonomer anser for fuld beskæftigelse. Alligevel var arbejdsløshedsprocenten for højtuddannede på 2,9% i juli 2019 ifølge St. Louis Federal Reserve Bank.[2] I Canada lå arbejdsløshedsprocenten på 5,8% i 2018, hvilket var det laveste i næsten 20 år.[3] Det betyder, at inden for rammerne af et generelt stramt arbejdsmarked, er der segmenter med specialiseret kapacitet, hvor der for alvor er kamp om de talentfulde medarbejdere.

Konsekvenserne af denne konkurrence om de allerbedste og dygtigste er til at tage og føle på. Vi har tidligere kunnet fortælle om forskning, der viser, at udskiftning af en medarbejder med en årsløn på 100.000 USD kan koste virksomheden 213.000 USD – 213% af medarbejderens løn. Med udgangspunkt i den beregning er der betydelige besparelser at hente for en stor virksomhed med relativt små nedbringelser i udskiftningen af medarbejdere.

Hvis et af jeres virksomheds mål er at finde og fastholde de mest talentfulde medarbejdere, kan jeres rejseløsning udgøre en del af denne strategi.

Jeg rådførte mig for nylig med en kunde, en finansvirksomhed, der har oplevet stor vækst samtidig med, at virksomheden var ved at afslutte den årlige planlægning. En af drivkræfterne bag en række af de strategiske mål er medarbejdernes skiftende demografi. Medlemmer af millenniumgenerationen udgør nu størstedelen af virksomhedens medarbejderstab, og de var klar over, at dette generationsskifte ville fortsætte, såvel som de voksende forventninger fra denne gruppe af medarbejdere.

På samme tid var rejse- og indkøbsafdelingen i gang med at omlægge virksomhedens rejseløsning. Virksomhedens mål om at "finde og fastholde de mest talentfulde medarbejdere" blev oversat til at "tilbyde en rejseoplevelse, der passer til den næste generation", så det kunne bruges som led i rejseløsningen. De anvendte dette mål som en del af evalueringskriteriet i forhold til erhvervsrejsebureauer, og hvad der er nok så vigtigt, som en del af kommunikations- og forandringsledelsesprocessen.

Da de blev spurgt af ledelsen, hvorfor der skulle ændres i virksomhedens rejseløsning, kunne afdelingen levere den samme strategiske begrundelse som lederteamet. Lad det være nok at sige, at det blev accepteret fra toppen.

Tilfredse rejsende er tilfredse medarbejdere. Tilfredse medarbejdere yder god kundeservice.

Rekruttering og fastholdelse er bare to områder, som viser værdien i at holde rejseløsningen i overensstemmelse med virksomhedens mål. Der er virksomheder, som går efter at blive mere dataunderstøttede. Hvordan indsamler, analyserer og anvender jeres virksomhed rejseløsningens data? Måske kan et af jeres initiativer være at forenkle (et af vores ledende principper hos Expedia). Nedbringelse og kontrol over omkostninger, digital transformation og sikkerhed frem for alt er også eksempler på ledende principper, og der er mange flere. I vil opdage, hvordan dette kan anvendes på en række virksomhedsstrategier, visioner, krav og mål.

Når I drøfter erhvervsrejsestrategier i jeres virksomhed, gælder det om at kigge efter muligheder for at tilpasse jeres rejseløsning. Det kan for eksempel handle om at udvælge et eller to af virksomhedens strategiske mål og bruge noget tid på at forstå, hvordan rejser påvirker disse mål. Når I skal evaluere erhvervsrejsebureauer, bør I spørge dem, hvordan deres serviceydelser og værktøjer understøtter disse mål. Samarbejd med jeres indkøbsafdeling om at få indbygget disse kriterier i jeres leverandørevalueringer.

Det siger sig selv, at når opdateringer af strategier sker ofte, skal I også være forberedte på, at gøre dette i fremtidige planlægningscyklusser. På den måde udvikler tilpasningsprocessen sig til en løbende forbedringsmetode – og så er der stof til endnu en artikel.

En ting er sikkert. Uanset hvad jeres mål for virksomhedens rejseløsning er, vil I opnå bedre resultater, hvis I kan anvende begrundelser og budskaber, som vækker genklang i hele jeres virksomhed.

Download dette whitepaper for at få mere at vide om vores moderne tilgang til indkøb af erhvervsrejser.


[1] "Civilian unemployment rate", Bureau of Labor Statistics, opdateret august 2019, https://www.bls.gov/charts/employment-situation/civilian-unemployment-rate.htm#.

[2] "Unemployment Rate: Professional and Related Occupations", Federal Reservere Bank of St. Louis, opdateret august 2019, https://fred.stlouisfed.org/series/LNU04032217.

[3] “Rate of unemployment in Canada from 2000 to 2018", Statistica, den 29. april 2019, https://www.statista.com/statistics/578362/unemployment-rate-canada/.

Var denne side nyttig?
0

På udkig efter bedre erhvervsrejseløsninger? Kontakt vores team.