Sådan bruger hurtigt voksende virksomheder deres data

Erhvervsrejseplanlægger klar til afrejse 

Hurtigt voksende virksomheder kan bruge dataanalyse til at optimere resultaterne af deres erhvervsrejser. 

Er du i gang med at planlægge en rejse? Hvilken rute skal du vælge? Du vil højst sandsynligt udføre relevant research, inden du tager din beslutning. Du sammenligner måske med din seneste rejse, og hvordan du da kom frem, spørger andre til råds og planlægger efter eventuelle hindringer såsom vejarbejde eller store begivenheder. Det er sådan, dataanlyse hjælper dig med at komme frem til din destination.

Det er også en afgørende del af rejseadministration.

Erhvervsrejsebureauer sørger for, at virksomheder har alle de relevante tal lige ved hånden: antal rejser, gennemsnitspris og mest populære byer.

Rejseansvarlige kan nu få adgang til data om alle virksomhedens tidligere rejser, og de kan bruge disse tal til at tage bedre beslutninger i fremtiden. Dette giver erhvervsrejseplanlæggere rig mulighed for at anvende prognosedata og bruge eksterne kilder til at foretage beslutninger vedrørende rejsepolitikken.

Det er fremgangsmåden hos datadrevne virksomheder, og det er også blevet standardprocedure hos især hurtigt voksende virksomheder.

Accentures seneste rapport om datadrevne virksomheder beskriver virksomheder, der “maksimerer værdien af data og bruger data som et differentieret aktiv. Det betyder, at de bruger data til at tage afgørende beslutninger gennem kvalitetsanalyser.”

De forskellige afdelinger fungerede før i tiden som en slags informationssiloer, hvor oplysninger blev lagret i et isoleret system. Hver afdeling organiserede deres data på deres egen måde til deres eget formål, og kun de vigtigste resultater og tal blev sammenholdt med andre afdelinger. At være datadrevet betyder, “at udvikle en fremgangsmåde i virksomheden, hvor forretningsbeslutninger er baserede på analyser og fakta. Målet er at nå et punkt, hvor brugen af data og analyser af både ledelsen og medarbejderne bliver en naturlig del af deres daglige arbejdsgange.”

I dag har rejseansvarlige adgang til værktøjer, der kombinerer virksomhedens specifikke data med prognosedata om virksomhedens marked, uanset om det drejer sig om branchen eller det geografiske område, hvor virksomheden driver forretning.

Værktøjer, der tilsluttes datavisualisering, hjælper med dataanalyse og kan levere letforståelige visuelle anbefalinger til den øverste ledelse, andre interne interessenter samt de rejsende.

En datadrevet virksomhed giver erhvervsrejseplanlæggere mulighed for at hente masser af brugbare data fra andre afdelinger.

For eksempel er en stor del af strategien for rejseindkøb baseret på tidligere adfærd. Hvis Hongkong, Frankfurt og Melbourne var virksomhedens største rejsedestinationer sidste år, vil virksomhedens rejseansvarlige normalt forvente det samme, når de skal beregne den forventende rejsevolumen for det kommende år. Men data fra marketingafdelingen vil måske vise, at de her planlægger en kampagne med fokus på Sydøstasien, mens data fra salgsafdelingen viser, at dette er i forbindelse med mulige kunder i Singapore og Kuala Lumpur. Det kan alt sammen være med til at skabe en højere efterspørgsel på rejser til disse destinationer.

Andre afdelinger henter måske også mange nyttige oplysninger fra rejseafdelingens data.

HR kan for eksempel bruge disse data til at vurdere, hvor mange timer hver medarbejder arbejder om ugen. Før i tiden har de måske målt antallet af arbejdstimer som dage, der ikke var sygedage eller ferie. Men er en rejsedag – hvor du skal afsted til London Heathrow Lufthavn kl. 07.00 for at nå et fly til Frankfurt, har møder fra kl. 09.00 til kl. 17.00 og derefter skal tilbage til lufthavnen for at flyve hjem kl. 19.30 – det samme som en almindelig dag på kontoret? Det er et eksempel på, hvordan erhvervsrejsedata kan være meget nyttige for HR og deres bidrag til en politik for de rejsendes velvære.

Det er en win-win-situation: Rejseafdelingen kan drage fordel af virksomhedens interne data, og andre afdelinger kan drage fordel af rejsedata.

Et godt erhvervsrejsesamarbejde kan hjælpe hurtigt voksende virksomheder med at opnå meget mere end at få de rejsende fra A til B.