Er jeres erhvervsrejsebureau fremtidssikret?

Businessman walking on Mars
Forandring giver forstyrrelser. Nogle gange kan forstyrrelser være gode og medføre forbedringer. Men for det meste får forandring tempoet til at falde, det medfører omkostninger og gør det sværere at opnå ens mål. Hvad angår administrationen af jeres rejseløsning medfører en udskiftning af jeres erhvervsrejsebureau forstyrrelser. Det kan derfor ikke betale sig at skifte, hver gang virksomhedens rejseløsning skal opgraderes. Der er brug for et erhvervsrejsebureau, der kan vokse og forandre sig sammen med jer. Det er derfor, vi har skabt Egencia.

Er jeres erhvervsrejsebureau fremtidssikret? Hvordan kan I vide det?

Det finder I ud af ved at svare på de næste tre spørgsmål, der gennemgår jeres erhvervsrejsebureaus strategiske rammer.

Har jeres erhvervsrejsebureau teknologien i centrum?

Teknologi er ved at revolutionere rejsebranchen. Virksomhederne er ivrige efter at kaste sig ud i de nyeste brugergrænseflader eller online reservationsværktøjer. Teknologi er nøglen til fremtiden, men det handler ikke bare om teknologi for teknologiens skyld. Det gælder om at have den rette teknologi, der giver jeres virksomhed mulighed for at udvikle sig og tilpasse sig til forandringer.

Egencia har banet vejen for en ny bølge inden for administration af rejser – erhvervsrejsebureauet som platform, hvor teknologien er kernen i systemet, ikke bare noget, der er tilføjet senere. Det er mere end bare at integrere en række værktøjer til at tage sig af en række forskellige aspekter inden for administration af rejser. Platformen som tilgangsvinkel handler om at have en global, integreret løsning, der driver innovationen fremad, og på den måde tilbyder de funktioner og muligheder, som kunden ønsker.

Hos Egencia har vi designet vores platforme og fremgangsmåder, så de automatisk synkroniserer med og bygger på datavisualiseringsværktøjer, der gør rapportering og analyser nemmere, så I kan få indblik i, hvordan beslutninger omkring rejser og rejsepolitikker har betydning for bundlinjen. Med disse værktøjer kan I få øje på mønstre i virksomhedens rejseudgifter helt ned i detaljen og hurtigt identificere årsagen, så I kan handle på det og holde budgettet. Jo lettere det er at stille spørgsmål og finde svarene i jeres data, jo hurtigere kan I tilføje værdi til virksomheden.

Har jeres erhvervsrejsebureau en strategi for kontinuerlig forbedring?

I takt med at jeres virksomhed forandrer og udvikler sig, gør jeres rejsebehov det samme. Jeres erhvervsrejsebureau bør være i stand til at sætte sig ind i jeres behov på et helt grundlæggende plan – endda endnu før I selv har fået formuleret dem – og tilpasse sig undervejs.

Hos Egencia gør vores platformstilgang det muligt at udføre A/B-tests af vores hjemmeside og værktøjer. På den måde kan vi høre vores kunders behov og ønsker i forhold til deres erhvervsrejsebureau direkte fra dem selv ved at forstå, hvad de naturligt drages imod. Vi kan faktisk ikke sige det bedre end Heike Leipertz, der er rejseansvarlig hos TMD Friction: “Egencia gør det muligt for os at tilbyde vores rejsende løbende forbedring. Deres test og lær-tilgang hjælper os til hele tiden at forbedre vores rejseløsning.”

Fremgangsmåden med fortløbende at udføre tests giver os mulighed for at indsamle en enorm mængde data om specifikke funktioner og måder at interagere med kunder på. Det gør os i stand til at træffe intelligente afgørelser i forhold til hvilke produkter og funktioner, vi skal tilbyde vores kunder som det næste, og hvilke behov, der vil opstå i fremtiden.

Forstår jeres erhvervsrejsebureau hvor vigtig brugeroplevelsen er?

Virksomheder som Amazon og Expedia har ændret den måde, forbrugere anvender teknologi til at handle og reservere ferierejser. Det store udvalg af apps og mobile enheder gør det nemmere end nogensinde at købe varer og tjenester på farten. Derfor har erhvervsrejsende allerede en forventning om, hvordan de skal interagere med teknologi, hvad enten det handler om at købe en genstand via en mobilenhed eller reservere et hotel på deres arbejdscomputer.

Rejser er et af de tidligste eksempler på, hvordan moderne forbrugere tilpasser sig de nye måder at gøre tingene på i en digital verden. Expedia har været banebrydende i forhold til onlinerejser for forbrugere og er fortsat med til at forny det segment af rejsebranchen. Samtidig har Egencia været med til at revolutionere erhvervsrejsebranchen ved at fokusere på at forbedre kundeoplevelsen hos erhvervsrejsende. Som en del af Expedia Group kan vi i Egencia derudover også trække på relevante indblik og nye tendenser inden for forbrugerpræferencer fra vores søsterbrands og gøre brug af den viden til erhvervsrejsende.

Brugeroplevelse betyder også at tilpasse sig den måde, folk lever deres liv på. I dag bruger vi hver især en række enheder i hverdagen, ligesom vi anvender skærme, der viser data på hver sin lidt forskellige måde. I nogle tilfælde passerer de data gennem forskellige netværk, alt efter hvor vi er, og hvilken enhed vi anvender. Andre gange skal enheden måske bare bruges til at snakke med et andet menneske.

Det har dog ingen betydning, hvilken enhed eller brugergrænseflade du anvender til at administrere jeres rejser med Egencia. Fordi Egencia har udviklet sin egen teknologi, er vi i stand til at tilbyde den samme brugeroplevelse på tværs af flere kanaler med en række apps, kommunikationskanaler og brugergrænseflader til hver enkelt bruger, lige fra den enkelte rejsende og den rejseansvarlige til administratoren.

Forandring er måske nok uundgåelig, men det behøver ikke at afspore jeres rejseløsning. Gode samarbejdspartnere er i stand til at forudse jeres behov og føre jeres virksomheds udvikling ind i fremtiden.