Skip to main content

Et Kig På Erhvervsrejsetendenser For 2020 Og Frem

Erhvervsrejsetendenser: 2020 og frem

5 min
Posted: 15 September 2020
Robs-blog-2020-r2-Egencia-Blog-Resource.jpg

Af Rob Greyber, President

Et nyt årti er begyndt.  Meget kan ændre sig på 10 år. For 10 år siden kunne vi for eksempel ikke bede Alexa og Siri om rutevejledning til en restaurant, og vi kunne slet ikke forudse den fremtidige udvikling. Netflix sendte stadig DVD'er ud. Og for 10 år siden fandtes der ikke Apple Watch eller Fitbit – vi skulle selv tælle vores skridt. Hvordan overlevede vi?

Her i januar 2020 er det tydeligt, at fremtiden ser lys ud, men den er også usikker. Lad os tage et kig på nogle af de vigtigste tendenser inden for erhvervsrejser i 2020 og de kommende år. 

Vækst i erhvervsrejser

Her er de gode nyheder: Langtidstendenserne peger på vækst. Virksomheder og analytikere verden over holder selvfølgelig øje med den globale økonomi. Ifølge Global Business Travel Association (GBTA) skyldes 60% af ændringer i antallet af erhvervsrejser forandringer på det globale handelsmarked. Hvis der er pres på den globale forretningsaktivitet og omsætning, kan det altså have en negativ indflydelse på erhvervsrejser. 

Selvom der vil være svingninger, er det dog ikke første gang, at der har været lidt usikkerhed. Langtidstendenserne for erhvervsrejser peger fortsat på vækst, men det er ikke nødvendigvis nemt. Vækst i forretningen kan stadig betyde udfordringer for rejseansvarlige i forhold til, hvordan de skal understøtte større teams, hvordan de skal tilpasse rejsepolitikken til nye destinationer og funktioner, og hvordan de skal overholde budgettet. Ved at udvikle en stærk rejsekultur og tænke på rejser som en integreret del af virksomhedens drift og ikke blot en udgiftspost i budgettet kan virksomheder opnå en konkurrencemæssig fordel. Disse virksomheder anser deres erhvervsrejser som en strategisk investering, der leverer konkret værdi.

Teknologi, der arbejder med og ikke mod jer

Teknologien vil fortsat få større indflydelse. Men selve teknikken vil forsvinde.

I løbet af de sidste 10 år er vores kameraer, lommeregnere og kalendere smeltet sammen i vores smartphones og tablets. Denne integration af funktioner i en samlet oplevelse vil fortsætte.

Hos Egencia er vi et skridt foran. Med en samlet platform, som hele tiden lærer og udvikler sig, kan vi tage processer som søgning efter de bedste priser og integrere dem i en større sammenhæng. Egencia Smart Mix lærer, hvad kunderne ønsker i forhold til flyrejser og hoteller på et individuelt og personligt niveau. Det betyder, at vi 90% af tiden kan forudse, at du finder, hvad du søger, uden at du behøver scrolle ned på siden.  Savings Finder til flyrejser bruger kunstig intelligens og maskinlæring til at spare dig tid og penge. Med data i realtid kan vi hele tiden overvåge prisen på flybilletter og ombooke billetter til en lavere pris, hvilket giver samlede besparelser for vores kunder på mange millioner. Disse besparelser vil blive fordoblet i 2020. Teknologien vil indtage en mindre dominerende rolle. Mulighederne er skræddersyet til dig, inden du ser dem. Og du behøver ikke forstå dig på maskinlæring for at nyde godt af alle fordelene.

Mennesket er i fokus

Erhvervsrejser handler om mennesker. Rejser er personlige, uanset hvor meget teknologien ændrer vores verden.

For rejsende betyder dette en mere integreret oplevelse under hele rejsen. Det er en rejse, ikke en reservation. For år tilbage integrerede Egencia for eksempel Uber på platformen, så det var muligt at trykke på en knap og bestille kørsel til dit hotel direkte i Egencias mobilapp – det er én samlet oplevelse. 

For rejseansvarlige betyder det endnu et skridt i den spændende udvikling af deres rolle i virksomheden. Rejseansvarlige har udviklet sig fra at udvikle rejsepolitikker til at styre omkostninger og træder nu frem som eksperter inden for erhvervskultur. Du kan læse mere om denne tendens i en række rapporter, der er udført af Harvard Business Review Analytic Services i samarbejde med Egencia. Erhvervsrejser vil fortsat have indflydelse på virksomhedskulturen.

Med de rette værktøjer og data kan rejseansvarlige tilpasse rejseløsningen og få større indflydelse i virksomheden.  

Hver dag arbejder vi for at give de rejsende mere indflydelse samt de rejseansvarlige, der samarbejder med dem.

Tag dine værdier med på farten

Viden er magt, når det handler om vores planet.

Erhvervsrejsende er verdensborgere, uanset om de er på farten eller derhjemme. De rejsende og virksomhederne ønsker at handle med andre organisationer, som har fokus på bæredygtighed.

For at hjælpe erhvervsrejsende med at tage deres værdier med på farten og hjælpe rejseansvarlige med at optimere bæredygtigheden, har vi føjet rapporter over CO2-udledning for flyrejser og hoteller til Egencia Analytics Studio. Vi investerer for at udvide vores viden omkring business intelligence, blandt andet ved at føje togrejser til vores rapporteringsværktøjer i 2020.

Vi arbejder også på at udvikle pålidelige kriterier for bæredygtighed for bedre at forstå mulighederne på markedet. Det kræver en indsats på tværs af branchen at opnå dette og skabe en bred viden om brændstoføkonomi, vedvarende energi og andre faktorer, som kan opveje en given rejse.

Derfra kan vi udvikle forskellige metoder til rejseansvarlige, så de kan oprette rejsepolitikker, der inkorporerer disse nye bæredygtige muligheder i deres rejseløsninger.

Bæredygtighed er et godt udgangspunkt for at gøre rejsemulighederne endnu mere personlige gennem de værdier, som rejsende og virksomheder lever efter. Det er endnu en måde, hvorpå vi arbejder for at øge erhvervsrejsernes bidrag til at skabe en bedre erhvervskultur.

Et nyt årti

Ændringer sker hurtigt. De bliver den nye norm på ingen tid.

Se bare på virksomheder som Wolt eller nemlig.com. De blev begge grundlagt for mindre end 10 år siden. Er du en af Slacks otte millioner regelmæssige brugere? Platformen blev lanceret i 2013. Er du en del af GoMores klimabevidste netværk til samkørsel, der blev grundlagt i 2006 og i dag har 80 millioner medlemmer i over 20 lande?

Velkommen til et nyt år, fyldt med nye muligheder. Velkommen til et nyt årti, hvor teknologien fortsat vil forme vores liv på arbejdspladsen, derhjemme og alt derimellem.

Hos Egencia er vi spændte på at se, hvad det næste årti kan byde på.

Var denne side nyttig?
0

På udkig efter bedre erhvervsrejseløsninger? Kontakt vores team.