Er du klar til erhvervsrejsebureauet som platform?

Erhvervsrejsebureauet som platform

Af Michael Gulmann, Chief Product Officer

I mit tidligere blogindlæg afslørede jeg hemmeligheden bag et vellykket digitalt erhvervsrejsebureau.

Det er den strategi, Egencia har fulgt i de sidste 10 år, og det har været en effektiv strategi, skulle jeg hilse at sige. Vi er vokset hurtigere end både vores konkurrenter og erhvervsmarkedets reelle vækst i de seneste 36 kvartaler, og Egencia er nu verdens fjerdestørste erhvervsrejsebureau.

Egencia har altid udfordret markedet, og vi har ganske enkelt ændret spillets regler. Vi satte os for at revolutionere erhvervsrejsebranchen ved hjælp af teknologi, og det er rent faktisk lykkedes os. De etablerede erhvervsrejsebureauer med langt større volumen er begyndt at tænke på samme måde som os, og det samme gør et væld af nye aktører. Det er dog ret nemt at se ud som et rigtigt digitalt erhvervsrejsebureau. Du kan bygge noget op, kalde det digitalt og bruge en masse markedsføringsmidler på det. Det afgørende er, hvorvidt du kan drive en millionvirksomhed, øge webtrafikken med det dobbelte hvert år og udvide din kundekreds ud fra denne model. Det handler alt sammen om, hvordan du bærer dig ad. Nogle kan uden tvivl klare det, mens andre ikke kan.

Hvad er næste trin så for Egencia? Vi var godt klar over, at vi risikerer at blive efterlignet. Nu er vi klar til at ændre spillereglerne igen.

Hos Egencia har vi mestret de komplekse spilleregler i den digitale verden. Det giver os en fordel, som vi er de eneste, der har i dag. Vi ved, hvordan brugernes data kan gøre os klogere – hurtigt, videnskabeligt og i stor målestok. Ved hele tiden at forbedre brugeroplevelsen bliver vi endnu klogere på, hvad der fungerer for brugerne, og hvad der ikke gør. Jo større et rejseforbrug en bruger har via vores platform, des mere intelligent bliver platformen, hvad angår relevante anbefalinger af tjenester til brugeren. Denne fordel stiller os milevidt over andre, og vi har dermed udviklet os til erhvervsrejsebureauet som platform.

Erhvervsrejsebureauet som platform er den fjerde fase af erhvervsrejseteknologi. En fase, som en virksomhed kun kan nå, hvis den har nået den tredje fase, det digitale erhvervsrejsebureau. Så hvad er det næste, du kan forvente fra digitale erhvervsrejsebureauer, og hvilke fordele kan en platform give dig? Her er nogle mulige aspekter:

  • Adgang til et netværk af leverandører ud over fly, tog, biludlejning og hoteller, som kan være leveringsdygtige til alle rejsens mellemled (landtransport, lounge, wi-fi, destination osv.)
  • Gratis software til administrativ databehandling (såsom udgifter) som samarbejder gnidningsfrit med rejseworkflows
  • Forudsigende analyseværktøjer så du kan være på forkant med din rejseløsning
  • Nye kommunikationskanaler såsom tekst- og stemmechat, der drives af kunstig intelligens
  • Endnu flere brugeroplevelser på tværs af flere kanaler, hvor du kan påbegynde en proces på én kanal og fuldføre den på en anden

Ingen af disse ovenstående tiltag er nye, hvis de ses hver for sig. Men tilsammen udgør de en teknologiplatform, der er bæredygtig og skaber vækst. Det er den første grundlæggende netværkseffekt. Den anden grundlæggende netværkseffekt er den måde, hvorpå datamængden skaber endnu mere værdi ved øget brug.