Skip to main content

Egencia Promise

Egencia Promise

Vi lover bedre erhvervsrejser

Egencias løfte til dig er, at hver rejse er så vellykket og komfortabel som muligt. Uanset om du ofte eller sjældent er på erhvervsrejser, står vi klar til at hjælpe hvert skridt på vejen.

  • Hvis du finder en lavere pris for en flyrejse, du har reserveret gennem Egencia, afbestiller vi din flyrejse gratis og reserverer den igen til den lavere pris. Se vores vilkår og betingelser nedenfor for at se få alle oplysninger.
  • Hvis du ankommer til din destination og opdager et problem med din bil- eller hotelreservation, samarbejder vi direkte med leverandøren for at finde en lignende bil eller et lignende hotelværelse. Hvis en hvilken som helst del af rejsen ikke lever op til dine forventninger, samarbejder vi med vores partnere for at løse problemet.
  • Hvis vejrforholdene kan gå ud over din rejses sikkerhed, kontakter vi dig på forhånd for at give dig mulighed for at ændre dine rejseplaner og finde en alternativ rejseplan, der passer til dine behov og dit budget.
  • Har du brug for hjælp, lover vi at give kundeservice højeste prioritet ved at tilbyde dig hjælp fra erfarne rejsekonsulenter døgnet rundt.
  • Hvis du giver os dine personlige oplysninger, tager vi os af sikkerheden for dine oplysninger. Egencias privatlivspolitik.

Vilkår og betingelser for Egencias prisgaranti på flybilletter

1. Flyprisløfte

Skulle du mod forventning finde en billigere billetpris på Egencia eller en anden dansk hjemmeside inden for et døgn efter, du gennemførte din reservation hos Egencia, afbestiller vi din reservation gratis og reserverer den igen til den lavere pris. Er der ingen ledige sæder tilbage på den billigere afgang, refunderer vi prisforskellen. Dette flyprisløfte er underlagt vilkårene og betingelserne angivet nedenfor.

2. Sådan informerer du Egencia, hvis du ønsker at benytte flyprisgarantien

Du skal kontakte os via dit lokale kundeserviceteam eller kundeserviceafdelingen i det land, hvor bookingwebsitet har hjemme. Vær opmærksom på åbningstiderne. Den lavere billetpris skal kunne reserveres på Egencia eller en anden dansk website, ligesom den skal være tilgængelig på kontakttidspunktet som bekræftet af vores kundeservicemedarbejdere. Bemærk venligst, at e-mails eller skærmdumps ikke gælder som bevis for kontakttidspunkt.

3. Prissammenligningen skal være 1:1

Flyprisløftet gælder kun for fuldstændigt matchende rejseplaner, dvs. et bestemt flyselskab (inklusive rejseklasse), identiske billetregler- og restriktioner (inklusive gældende regler for refundering, omreservation og afbestilling) samt de præcis samme rejsedatoer, flynumre og rejsetidspunkter eller service som reserveret hos Egencia.

Undtagen i nedenstående tilfælde gælder flyprisløftet kun for prisen på den reserverede rejse som angivet i Egencias søgeresultater, uden skatter og gebyrer. Flyprisløftet er ikke tilgængeligt for reservationer foretaget på hjemmesider, hvor flyselskabet, rejseplanen eller lignende reservationsoplysninger ikke er kendt før købet. Du skal opfylde samtlige krav, der er en forudsætning for at opnå den lavere pris (hvis relevant), inklusive og uden begrænsning, krav til bopælsland, region og alder.

4. Sammenligningspriserne skal være offentligt tilgængelige online.

Flyprisløftet gælder kun for priser, der både markedsføres og er tilgængelige for offentligheden på en dansk hjemmeside, som er forbundet til et agentur med licens fra IATA i Danmark. Dette omfatter ikke priser fundet på metasøgemaskiner, hjemmesider med medlemsprogrammer, erhvervsrabatter- eller priser; gruppe,- charter- eller loyalitetsprogrammer, priser tilhørende salgsfremmende initiativer, møder eller konferencer, konsolidator- eller interlinepriser; priser opnået gennem auktion eller lignende formater; priser, der kun er tilgængelige ved hjælp af en kupon eller anden form for kampagne, der ikke er tilgængelig for offentligheden. Flyprisløftet gælder ikke for flyselskabets egne priser eller priser, som kun er tilgængelige via direkte og indirekte kanaler, der benytter sig af New Distribution Capability-teknologi (NDC). Den lavere pris må ikke stamme fra en hjemmeside, hvor du skal ringe for at få oplyst prisen eller fra en e-mail med et personligt pristilbud. Prisen skal både angives og opkræves i danske kroner (og uden henvisning til valutaomregnere).

5. Yderligere eksklusionskriterier

Samtlige flyselskaber, der anvender et globalt distributionssystem (GDS) eller pålægger andre gebyrer fra tredjepartskanaler, er udelukket fra flyprisløftet.

6. Vigtig bemærkning vedrørende flybilletprisen

Du kan kun kvalificere dig til refusion eller ombooking, hvis prisforskellen på de to flybilletter er mere end 100 danske kroner (DKK 100).

7. Verificering af garantikrav

Alle garantianmodninger, inklusive kvitteringer, verificeres af Egencia. Egencia accepterer ikke skærmdumps eller andre påståede beviser på en lavere pris, som ikke kan bekræftes uafhængigt af Egencias personale. Egencia afstår desuden fra at verificere enhver garantianmodning, som må formodes at være baseret på trykfejl eller andre fejltyper, eller som er afgivet med bedrageri for øje eller mod bedre vidende. Verificerede anmodninger, der godkendes til refusion, vil blive udbetalt inden for ca. 7 – 10 dage efter verificeringen. Beløbet udbetales via betalingsmetoden anvendt under reservationen.

Begrænsning: tre refusioner per rejsende per kalendermåned (uanset hvor mange forskellige konti, den rejsende måtte have) og en beløbsgrænse på 50.000 danske kroner (50.000 DKK) per kunde om måneden.

8. Ændringer

Egencia forbeholder sig retten til at ændre eller indstille flyprisløftet, ligesom Egencia kan indskrænke løftets gyldighed overfor enhver person og på ethvert tidspunkt, uden angivelse af årsag og uden forudgående varsel eller erstatningsansvar til følge. Gældende vilkår på tidspunktet for din refusionsanmodning afgør, hvorvidt du opfylder kravene til flyprisløftet. Afstår Egencia fra at gøre en eller flere af bestemmelserne i disse vilkår og betingelser gældende, er dette ikke ensbetydende med en afståelse af disse eller andre bestemmelser.