Egencia og opstartsvirksomheden Apollo omfordeler sundhedsydelser under COVID-19

Sundhedsrejser Fra Egencia I Samarbejde Med Apollo

Som indfødt i Iowa kender Jon Lensing, der har en doktorgrad i medicin, alt til de sundhedsmæssige udfordringer i landdistrikterne. Association for American Medical Colleges (AAMC) vurderer, at der inden 2030 vil mangle 120.000 læger på landsplan. Endnu mere frygteligt er det, at dødstallet vil stige med 5,9% i områder, hvor hospitaler lukker.

Da han i løbet af sit tredje år på medicinstudiet så disse tal, begyndte Jon Lensing at spekulere på, hvordan det ville være, hvis vi kunne matche sundhedspersonale med de hospitaler, der havde brug for dem. 

Når alt kommer til alt, så lever vi i den opgaveøkonomiske alder, tænkte han. I næsten alle sektorer kan vi se, at arbejdsmarkederne vælger kortvarige kontraktansættelser eller freelancere frem for fastansættelser.

Hvad hvis vi kunne gøre det samme med sundhedsvæsenet?

I 2019 lancerede Jon Lensing og hans venner den sundhedsteknologiske opstartsvirksomhed Apollo, som er en webbaseret platform designet til at matche læger, sygeplejersker og andre specialister med sundhedsfaciliteter, der har behov for dygtigt sundhedspersonale til at hjælpe dem med at løse et problem. Til at begynde med var det planen udelukkende at fokusere på Iowas hospitaler, fordi Jon Lensing og hans team ønskede at give tilbage til det samfund, de voksede op i.

Og så skete COVID-19.

Sådan ændrede COVID-19 behovet for dygtigt sundhedspersonale

Da Jon Lensing og hans partnere så coronaviruskrisen udfolde sig, gik det op for dem, at de var i en unik position til at hjælpe.

“Vi besluttede at åbne platformen for alle former for sundhedsudbydere og gøre servicen gratis for alle landets sundhedssystemer,” siger han.

Denne drejning gav astronomisk vækst nærmest fra den ene dag til den anden.

“Vi var et lille team på fem personer før dette,” fortæller Jon Lensing “Da vi offentliggjorde vores projekt på helpwithcovid.com, fik vi hjælp fra mere end 110 frivillige.”

Apollo blev nødt til hurtigt at opbygge udviklings-, marketing- og salgsteams og nøje overvåge sundhedsbestemmelser i flere stater.

“Vores fokus var på produktet og brugeroplevelsen på platformen, og vi have ingen løsning til at flytte folk fra sted til sted og indkvartere dem.” Det er her, Egencia og deres platform til administration af rejser kommer ind i billedet.

Egencia som en vigtig samarbejdspartner for sundhedsrejser

“Vi var meget begejstrede over at skulle samarbejde med Egencia,” siger Jon Lensing. “Vi havde brug for et team, der kunne håndtere alt fra reservationer til transport til indkvartering med en dedikeret kundeservice, for at imødekomme vores behov.”

Nu, med COVID-19, er det alle mand på dækket hos Apollo. Ledelsen håndterer alt fra at få nye samarbejdspartnere om bord til at opdatere platformen til administration af rejser med hurtigt skiftende rejsebestemmelser.

“Med de konsekvenser COVID-19 har haft for rejse- og hotelbranchen, vidste vi, at vi havde brug for en partner med erfaring, der kunne holde trit med de skiftende forhold,” forklarer Jon Lensing. “Fordi vores sundhedspersonale på frontlinjen fokuserer på ting som at integrere sig på et nyt hospital eller imødekomme patientkrav, er det beroligende at vide, at rejselogistik og indkvartering bliver taget hånd om af et ekspertteam.”

Apollo har tilmeldt mere end 700 sundhedsudbydere. Nogle af dem søger deltidsarbejde, mens andre leder efter muligheder for at arbejde frivilligt. Mange af disse udbydere er villige til at rejse til den anden ende af landet for at yde deres støtte til områder, der er ramt af COVID-19. Jon Lensing forklarer, at Apollos udbydere bruger Egencias reservationsplatform til at administrere alt fra flyrejser og hoteller til biludlejning.

“Fra det øjeblik, de matches med et kvalificeret job, videresendes vores kandidater straks til Egencia, hvor de kan få dækket alle deres rejsebehov. Egencia samarbejder med dem for at sikre, at de kommer derhen, hvor de skal være, når de skal være der,” siger Jon Lensing.

Apollo spår, at deres team bliver endnu større.

“Vi regner med, at vi kommer til at reservere hundredvis af rejseplaner for vores udbydere i løbet af de kommende måneder,” siger Christian Williams, der er COO hos Apollo.

Når kurven bliver mere flad, forudsiger Jon Lensing en anden omfordeling af sundhedsydelser. Apollo er klar til at betjene, og Egencia er klar til at hjælpe dem med deres behov for sundhedsrejser.

“Vi er vilde med at have en rejsepartner, der er lige så begejstret for vores virksomheds mission, som vi er,” siger han. “Egencia løfter en enorm byrde fra vores skuldre. Det fremmer et stærkt partnerskab, at vi deler de samme værdier, og vi håber, det vil fortsætte i lang tid.”

Læs mere om Egencias Helping Healthcare-løsning.