Egencia lancerer banebrydende opdateringer til deres rejseplatform, der drager fordel af tidligere uudnyttet værdi inden for erhvervsrejser

  • Som den første af sin slags i erhvervsrejsebranchen faciliterer Egencias funktion ’Hotel Conversations’ direkte tovejskommunikation mellem erhvervsrejsende og hoteller.
  • Egencias pakkerejser med fly og hotel (eksklusivt hos Egencia), føjer værdi til rejseløsninger, når fly og hotel reserveres samlet.
  • Egencias funktion til sporing af rejsende understøtter nu regionale søgninger, hvilket gør det nemmere for rejseansvarlige at lokalisere og hjælpe rejsende i uforudsete situationer.

London, 20. februar 2019Egencia®, en erhvervsrejseplatform under Expedia Group™, annoncerer lanceringen af tre banebrydende, kundefokuserede funktioner på deres globale erhvervsrejseplatform i forbindelse med Business Travel Show. Funktionerne er designet til at forbedre kundeoplevelsen, værdien for virksomheden og medarbejderomsorgen.

Egencia lancerer ’Hotel Conversations’, som er den første funktion i branchen, der muliggør problemfri tovejskommunikation mellem erhvervsrejsende og hoteller med et simpelt klik. Erhvervsrejsende har nu mulighed for at stille spørgsmål, bekræfte oplysninger og dele opdaterede rejseplaner under rejsen gennem Egencia-appen. For eksempel kan en erhvervsrejsende nu nemt anmode om sen indtjekning i realtid, hvis en flyrejse er forsinket, eller anmode om en specifik pudetype for at gøre opholdet mere komfortabelt. Hoteller kan også bruge ’Hotel Conversations’ til at kontakte deres gæster, sende velkomstbeskeder eller tilbyde yderligere services, som f.eks. behandlinger, inden ankomst. På den måde kan hotellerne forbedre kundeoplevelsen, allerede inden de rejsende træder ind i lobbyen.

”Egencias ’Hotel Conversations’ revolutionerer måden, hoteller og erhvervsrejsende interagerer med hinanden på, fra det øjeblik reservationen er foretaget,” siger Michael Gulmann, Chief Product Officer hos Egencia. “I løbet af de sidste par måneder[1] er beskeder mellem hoteller og erhvervsrejsende fordoblet, hvilket klart tyder på, at dette tidligere var et værdifuldt område inden for erhvervsrejsebranchen, som ikke blev udnyttet tilstrækkeligt”.

Egencias pakkerejser med fly og hotel forbedrer rejseløsninger for både virksomheder og erhvervsrejsende – og er endnu en funktion, som Egencia er først til at lancere i rejsebranchen, hvilket er gjort muligt ved hjælp af Expedia Group og deres forhold til hotellerne. Ved at vælge et pakkerejsetilbud drager firmaer fordel af en samlet lavere rejseomkostning, mens erhvervsrejsende får adgang til flere højt rangerede hoteller, som ellers muligvis ikke havde stemt overens med rejsepolitikken. Når erhvervsrejsende reserverer flyrejser, bliver de derefter anbefalet hoteller til særlige priser, som kan reserveres med det samme eller inden for 10 dage.

Ved at vælge et pakkerejsetilbud drager virksomheder fordel af lavere rejseomkostninger samlet set, mens erhvervsrejsende får adgang til flere højt bedømte hoteller, som ellers muligvis ikke ville være i overensstemmelse med rejsepolitikken. Den seneste opdatering inkluderer muligheden for at spore rejsende i et større geografisk område ved at søge i regioner. Med denne nye funktion kan rejseansvarlige markere et område på det online kort for f.eks. at tjekke klimaforholdene i det område, hvor deres medarbejdere befinder sig.

Du finder flere oplysninger på egencia.dk.

Om Egencia

Egencia er et erhvervsrejsebureau under Expedia Group, som ser erhvervsrejseadministration på en helt ny måde for at sikre en vellykket rejseløsning og tilfredse erhvervsrejsende. Egencia tilbyder en personlig oplevelse gennem adgang til verdens mest relevante rejseudvalg. Til de rejseansvarlige tilbyder Egencia enestående kundeservice og innovative værktøjer for at hjælpe med at opnå besparelser og sikre overholdelse af rejsepolitikken. Egencia samarbejder med både små og store virksomheder i over 60 lande. Kontakt os på egencia.dk, følg os på Twitter og LinkedIn, og læs mere på vores blog.

© 2019 Egencia LLC.  Alle rettigheder forbeholdes. Egencia og Egencia-logoet er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Expedia, Inc. i USA og/eller andre lande.  Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

Pressekontakt
Siarah Khan | Global Senior Comms Manager | sikhan@egencia.com
Sindre Groven | Junior Account Executive, Gambit Hill & Knowlton | sindre.groven@hkstrategies.com

 

[1] Dataindsamlingperiode: oktober-december 2018