Egencia travel policy insights: global air edition

Data fra Egencia, der viser Egencia Travel Policy Insights

Skal de ansatte reservere flyrejser om mandagen eller tirsdagen? Det gør faktisk en forskel. Tirsdag er bedst. Spred budskabet. Eller endnu bedre, tag det med i dit firmas flyrejsepolitik. Vi kan dele dette tip med dig, fordi vi har analyseret vores flyrejsedata for at finde frem til fakta, der kan give dit firma en bedre flyrejsepolitik. Vores undersøgelser viser, hvordan firmaer verden over fastsætter og overholder best practice for flyrejser.

Hvad er en flyrejsepolitik?

En flyrejsepolitik regulerer, hvordan et firmas ansatte må flyve, når de rejser med arbejdet. Her finder du “højest tilladte kabineklasse”, krav om tidlig bestilling og forhåndsgodkendelse af rejser. Erhvervsrejser udgør en betydelig del af rejsemarkedets globale indtjening på 1,6 billioner USD. Alligevel er det kun omkring 235 milliarder USD, der er omfattet af en rejsepolitik. Mange firmaer forstår ikke, hvor mange penge de kan spare ved at fastsætte en flyrejsepolitik og tilskynde de ansatte, der rejser, til at overholde politikken.

Her er de vigtigste resultater omkring flyrejsepolitikker

Data fra Egencias kunder vedrørende flyrejsepolitikker viser, at 45% af de erhvervsrejsende på verdensplan er underlagt en regel om forhåndsgodkendelse. Ikke overraskende foregår langt størstedelen af erhvervsrejser på økonomiklasse. Mange firmaer giver dog mulighed for adgang til premium-klasser alt efter flyrejsens længde. 33% af internationale rejsende har adgang til en eller anden form for rejse på premium-klasse mod 12% af indenrigsrejsende.

Med en flyrejsepolitik, der har fokus på tidlig bestilling kan rejsende spare penge ved at bestille rejser endnu tidligere. Hos firmaer med en politik om tidlig bestilling bliver halvdelen af alle flybilletter reserveret 14 dage eller mere før afrejse.

  • Søndag er den bedste dag at finde et godt tilbud på premium-priser
  • Mandag er den foretrukne dag at rejse for rejsende på både premium- og økonomiklasse
  • I forbindelse med længere rejser og rejser omkring weekenden ser vi en stigning i antallet af kombinerede erhvervs- og ferierejser, hvor erhvervsrejsen kombineres med fritid i weekenden.
  • Data fra Egencia viser, at 68% af erhvervsrejsende på verdensplan tager på mindst én kombineret erhvervs- og ferierejse om året

Sådan kan firmaer af forskellig størrelse drage fordel af en flyrejsepolitik

En flyrejsepolitik giver et realistisk redskab til at spare penge og etablere klarhed og retfærdighed inden for reservation af flyrejser uanset firmaets størrelse. Alt efter hvor stort et firma er, skal der findes den rigtige måde at fastlægge og implementere en flyrejsepolitik på.

  • Et mindre firma kan for eksempel analysere sine rejseudgifter i forhold til flyrejser og spare penge ved at indføre en politik om at reservere om tirsdagen.
  • Mellemstore firmaer kan vælge at foretage en mere grundig analyse af flyrejsedata og udvikle en flyrejsepolitik baseret på virksomhedens specifikke behov, for eksempel ved at kræve brugen af bestemte flyselskaber til bestemte flyruter.
  • Et stort firma, som formentlig har mulighed for at foretage en dybdegående analyse af data, kan få adgang til flyrejseudgifter og -mønstre med henblik på at opnå de størst mulige rejsebesparelser.

Sådan kommer en flyrejsepolitik til at give mening

Hvor mange af dit firmas flyrejser overholder rejsepolitikken? Kan du regne ud, hvordan der kan spares penge gennem en bedre fastlæggelse og håndhævelse af rejsepolitikken? Ved at samarbejde med en erhvervsrejseudbyder kan du få adgang til data og rapportering omkring rejseudgifter og overholdelse af flyrejsepolitikken. Du kan blive klogere på, hvad der fungerer, og hvor du kan forbedre politikken for at opnå endnu bedre regnskabsmæssige resultater. En flyrejsepolitik giver påviselige besparelser. Det er en løsning, du kan præsentere for ledelsen og være sikker på at få succes.

Læs mere